At overleve undergang - en mosaik af eksistensens stemninger
12 Angebote vergleichen

Lieferung aus: Deutschland, in-stock.
Uddrag fra At overleve undergang - en mosaik af eksistensens stemninger Del II: Hos familien Petrovanovic Kap. 1 Et anseeligt dyr stormer gennem gangen i retning af entréd0ren; en person tr der ind uden at tilkendegive sig: konfrontation. Den tild kkede tr kker en halo af vinterm0rke med ind. G0r ikke det! Under den kuttelignende kappe vanker mulmet. Ingen kender m0rkets hulrum. … Spythinden glinser l be og hj0rnetand, sm0rer rovdyret. En ber0mt digter skrev: Blut ist ein ganz besonderer Saft. Det er spyt også. Det kan fråde. Menneskets n sefl0je har muskulatur. Det kan bev ge. Dette fletv rk er dog langt mere udviklet på dyr af hundesl gten; og snuden er helt fremme og bev ger sig, snuser, korte sug - der stimulerer nervus olfactorius, lugtenerven. Kap. 2 Det er l0rdag, og efter en dejlig frokost blunder jeg på langs, mens Joachim og Olga leger på v relserne. Grum er glam. Vi skal bygge snem nd. Det er vor aftale. Jeg ligger pr cist som yndet, lun og levende; jeg elsker at v re mig. Et tilpas ryk og overkroppen er let l0ftet, som m0blet foreskriver; nakken henover den ekstra pude og man er i den syvende krystalsf re. Det er triveligt. En sagte himmel harmonerer fyldige snefnug uden for karnapruderne. Jeg garanterer for, at Olga fra sit v relse også betragter farven hvid … hvid, hvid … et synkende verdensalt. Det sner i himle, sner i baggårde, i b0rnev relser og theca cranii. Det d mmer sig op i b0rn, der engang skal v re voksne. Ingen ved, om de i udvokset st0rrelse nogensinde vil finde tid og afslappet to- nus til igen at forbinde magien af barn, fylde og krystal. Barnlig er gl de; gl delig er barnet. Kap. 3 & 6 Elvira placerer det sidste service og forsvinder tilbage ud i k0kkenet - hun er en violin i et orkester af mange. Kokken dirigerer. … Elvira stryger energisk duge og andet stofligt tilbeh0r - så overkroppen duver bev gelsen, svinger br ttets fulde l ngde. Hun l ner sig ind i gerningen og er smuk, som kun en stuepige i funktion kan v re. Hun forener.

Lieferung aus: Österreich, Versandfertig in 2-4 Wochen, Versandkostenfrei innerhalb von Deutschland.
Uddrag: Familien Petrovanovic Passage 2 Børnene nyder, at jeg gør et stort nummer ud af legen. ... "Kriminalbetjenten ser sig nødsaget til at trænge dybere ind i forbrydelsens væv. Arvævet, siger han. Og for at finde hoved og hale i sagen, må de to 'backtracke', må vende tilbage i rækken af spor, genstande og vidner." Derpå kunstpause. Som er en vigtig pause. ... Idet jeg spejder ind, ser jeg fire uskyldige smilehuller som smiler af grin og udsving og Max' hale. Flår liv af sig. De to små venter bare på at blive opdaget, som enhver anden forbryder, der har udført en værdig forbrydelse. Pass. 3 Jeg rejser mig med min kære gaffel ... "knæk" til den ene side, "knak" til den anden. Det kan de øvre halshvirvler og nakkesener. Det er reelle livstegn. For nogen skal dø. Med dags dato. Pass. 6 Elvira stryger energisk duge og stofligt tilbehør. Overkroppen duver bevægelsen i brættets fulde længde. Hun læner sig ind i gerningen og er smuk, som kun en stuepige i funktion kan være det. Hun forener krop, sind og gerning. Pass. 15 De to aser og maser med sneen og slår kæmpearmssving. "Schyy," siger Joachim pludseligt, "hør, nogen banker." Vi lytter over de hvide bunker, der også er brune. ... "Det er en mår," lurer Olga. "Nej, det er en husmår," svarer Joachim. "Næh-er-det-nej, for det er en mur-vår," smiler Olga. "Med skurhår," griner han, så uldkraven spjætter. Begge slår de kæmpearmssving større end voksne. Pass. 17 Som vi forlader værelset, observerer jeg arket; grumset trækker i strukturen og gulner og bulner. Jeg får det straks bedre og Olga. Olga suser. Forløst, ud. Løbende nuet. Stryger hun tværs hen over begyndelse, midte og afslutning. Skønnere end skøn. Som den skønhed, der er i æstetik med Nike fra Samotrake. Pass. 28 man har åbenbart forstyrret ...vækket det, der burde sove. Og handling. I en umiddelbar rystende scene. Er han blodig. Ene. Og udenfor er kolben allerede ved kinden og løbet peger, men jeg griber den blodstyrtende og holder denne frem mellem mig og sigtekornet. Pass. 33 - Dér stopper du, ingen morale, fra dig - mr. addict. - ? - Dig og din evige medlidenhed. Den, du lider til helvede! Se bare det, du har slæbt med hjem. Syg med nåde. - Jeg har Gud på min side. - Uden tvivl, det gjorde begge parter i Borgerkrigen meget ud af. Og holdt gudstjeneste mellem kanonerne. - Det er problemet med dig, den eneste humor du kender, er den sorte. - Blacklisted. Yes, det er sådan kaffen smager mig, sort. Hver mand sine bønner. Mine er ristede.

Lieferung aus: Österreich, Sofort per Download lieferbar, Versandkostenfrei innerhalb von Deutschland.
Uddrag fra del I: Byen Prolog: Alle folk har et liv, det er deres enestående, unikke liv. Det føler de. Ingen andre er centrum i deres liv som de: kun jeg er mig - og jeg er særlig. Det er parolen. Det er individets slagord. Det er en schlager, tænker jeg. Se mig, se mig! siger de. Ikke højlydt, men det runger alligevel ud over ruinmarkerne. Verden optæller milliarder af enkeltmennesker, af myrer, de kravler af sted, gør deres gerning. Arbejdsmyrer. De er flittige. De løber mellem hinanden, bærer, kravler - hen over hinanden - de tisser. Det kræves. Altid i bevægelse. For sig. Solo. En myretue er et fascinerende syn, så megen mylder, så mange tusinder, et virvar intet menneskeligt intellekt kan finde hoved eller hale i, krydsende, frem og tilbage - dog altid hen imod et fælles mål. Den samlede tues vel og overlevelse. Mennesker har to ben og går oprejst. De er mere udviklede, siger evolutionsbiologer. Hvad gør de med disse to ben? tænker jeg. De spankulerer rundt i deres egen lilleputhistorie, deres enestående fortælling, hvor de nyder at være midtpunkt: Her hersker jeg. Dette er min beretning. Jeg er hovedpersonen og dette territorium er mit - mit! Passage 6 - Det er ikke det værste ... jeg... - Carl, se på mig! Det gjorde du ikke. Det gjorde du bare ikke! - Desværre, jeg fortalte om vores togt ... og om... - Åh nej! - Jeg forsøgte at undgå det, men hun havde gennemskuet mig. Hun vidste, at noget var hændt, og jo mere jeg benægtede, des mere mistroisk blev hun ... til sidst lød det løgnagtigt selv i mine egne ører. De tre brede trin fejler jeg aldrig ... Passage 8 De glaner vinduet. Jeg med. På frosten og de udeblevne trækfugle. De ser gennem vinduet. Og? - hvad ser vi egentligt? Det vore øjne ser, eller det vi ønsker at se, når vi ser gennem vore øjne, i al forfængelighed. ... "I al forgængelighed," tilføjer De. Intelligent. ... "Jeg må først," - jo tak. Jeg skuer havari og henstand, sønderskudte mure og menneskehed. ... "Altså en almindelig søndag morgen,"- netop, når en menneskeuge. Efter mange år. Passage 9 De og Jeg taler om intimitet, slibrigheder og hjerteblod, og nu ... "skal jeg bløde," siger De, bogfører jeg. ... "Jeg misforstår?" - det er ikke nødvendigvis mig, der skal bløde, "men en eller anden!" - herligt, så er De havnet det rette sted, hold Dem tæt. Passage 21 Han holder armene ud for sin æres skyld. Vifter, vipper, tipper ... woow ... usikkerhed, som er en sikkerhed, man ikke skal omgås uforsigtig.

Lieferung aus: Deutschland, E-Book zum Download.
Uddrag fra »At overleve undergang – en mosaik af eksistensens stemninger« Del II: Hos familien Petrovanovic Kap. 1 Et anseeligt dyr stormer gennem gangen i retning af entrédøren; en person træder ind uden at tilkendegive sig: konfrontation. Den tildækkede trækker en halo af vintermørke med ind. Gør ikke det! Under den kuttelignende kappe vanker mulmet. Ingen kender mørkets hulrum. … Spythinden glinser læbe og hjørnetand, smører rovdyret. En berømt digter skrev: »Blut ist ein ganz besonderer Saft«. Det er spyt også. Det kan fråde. Menneskets næsefløje har muskulatur. Det kan bevæge. Dette fletværk er dog langt mere udviklet på dyr af hundeslægten; og snuden er helt fremme og bevæger sig, snuser, korte sug – der stimulerer ´nervus olfactorius´, lugtenerven. Kap. 2 Det er lørdag, og efter en dejlig frokost blunder jeg på langs, mens Joachim og Olga leger på værelserne. Grum er glam. Vi skal bygge snemænd. Det er vor aftale. Jeg ligger præcist som yndet, lun og levende; jeg elsker at være mig. Et tilpas ryk og overkroppen er let løftet, som møblet foreskriver; nakken henover den ekstra pude og man er i den syvende krystalsfære. Det er triveligt. En sagte himmel harmonerer fyldige snefnug uden for karnapruderne. Jeg garanterer for, at Olga fra sit værelse også betragter farven hvid … hvid, hvid … et synkende verdensalt. Det sner i himle, sner i baggårde, i børneværelser og »theca cranii«. Det dæmmer sig op i børn, der engang skal være voksne. Ingen ved, om de i udvokset størrelse nogensinde vil finde tid og afslappet to- nus til igen at forbinde magien af barn, fylde og krystal. Barnlig er glæde; glædelig er barnet. Kap. 3 & 6 Elvira placerer det sidste service og forsvinder tilbage ud i køkkenet – hun er en violin i et orkester af mange. Kokken dirigerer. … Elvira stryger energisk duge og andet stofligt tilbehør – så overkroppen duver bevægelsen, svinger brættets fulde længde. Hun læner sig ind i gerningen og er smuk, som kun en stuepige i funktion kan være. Hun forener krop, sind og gerning – i et nu. Fortsætter uden sideblikke. Intet knæk. … … … Det er november. Den måned vinteren trækker i slud og mørke. Elvira gør sig farlig som et hundyr, men inderst inde er hun mild som en moder. „Smæld!“ Dugen vender luften, og hun bemægtiger sig øjeblikket og halvdelen af rummet – breder og bølger og dufter rent, hvidt og stivet. … Jeg stavrer tekoppen til underlæben. Hvad formår et hanvæsen mod så kraftfuld en skønhedspol? Modstand lig nul. Tiltrækning. Kindle Edition, Ausgabe: 1, Format: Kindle eBook, Label: Books on Demand, Books on Demand, Produktgruppe: eBooks, Publiziert: 2015-07-22, Freigegeben: 2015-07-22, Studio: Books on Demand.

Lieferung aus: Deutschland, Sofort per Download lieferbar.
Uddrag fra »At overleve undergang - en mosaik af eksistensens stemninger« Del II: Hos familien Petrovanovic Kap. 1 Et anseeligt dyr stormer gennem gangen i retning af entrédøren; en person træder ind uden at tilkendegive sig: konfrontation. Den tildækkede trækker en halo af vintermørke med ind. Gør ikke det! Under den kuttelignende kappe vanker mulmet. Ingen kender mørkets hulrum. ... Spythinden glinser læbe og hjørnetand, smører rovdyret. En berømt digter skrev: »Blut ist ein ganz besonderer Saft«. Det er spyt også. Det kan fråde. Menneskets næsefløje har muskulatur. Det kan bevæge. Dette fletværk er dog langt mere udviklet på dyr af hundeslægten; og snuden er helt fremme og bevæger sig, snuser, korte sug - der stimulerer ¿nervus olfactorius¿, lugtenerven. Kap. 2 Det er lørdag, og efter en dejlig frokost blunder jeg på langs, mens Joachim og Olga leger på værelserne. Grum er glam. Vi skal bygge snemænd. Det er vor aftale. Jeg ligger præcist som yndet, lun og levende; jeg elsker at være mig. Et tilpas ryk og overkroppen er let løftet, som møblet foreskriver; nakken henover den ekstra pude og man er i den syvende krystalsfære. Det er triveligt. En sagte himmel harmonerer fyldige snefnug uden for karnapruderne. Jeg garanterer for, at Olga fra sit værelse også betragter farven hvid ... hvid, hvid ... et synkende verdensalt. Det sner i himle, sner i baggårde, i børneværelser og »theca cranii«. Det dæmmer sig op i børn, der engang skal være voksne. Ingen ved, om de i udvokset størrelse nogensinde vil finde tid og afslappet to- nus til igen at forbinde magien af barn, fylde og krystal. Barnlig er glæde; glædelig er barnet. Kap. 3 & 6 Elvira placerer det sidste service og forsvinder tilbage ud i køkkenet - hun er en violin i et orkester af mange. Kokken dirigerer. ... Elvira stryger energisk duge og andet stofligt tilbehør - så overkroppen duver bevægelsen, svinger brættets fulde længde. Hun læner sig ind i gerningen og er smuk, som kun en stuepige i funktion kan være. Hun forener krop, sind og gerning - i et nu. Fortsætter uden sideblikke. Intet knæk. ... ... ... Det er november. Den måned vinteren trækker i slud og mørke. Elvira gør sig farlig som et hundyr, men inderst inde er hun mild som en moder. 'Smæld!' Dugen vender luften, og hun bemægtiger sig øjeblikket og halvdelen af rummet - breder og bølger og dufter rent, hvidt og stivet. ... Jeg stavrer tekoppen til underlæben. Hvad formår et hanvæsen mod så kraftfuld en skønhedspol? Modstand lig nul. Tiltrækning. ePUB, 22.07.2015.

Lieferung aus: Deutschland, Sofort per Download lieferbar.
Uddrag fra »At overleve undergang - en mosaik af eksistensens stemninger« Del II: Hos familien Petrovanovic Kap. 1 Et anseeligt dyr stormer gennem gangen i retning af entrédøren; en person træder ind uden at tilkendegive sig: konfrontation. Den tildækkede trækker en halo af vintermørke med ind. Gør ikke det! Under den kuttelignende kappe vanker mulmet. Ingen kender mørkets hulrum. ... Spythinden glinser læbe og hjørnetand, smører rovdyret. En berømt digter skrev: »Blut ist ein ganz besonderer Saft«. Det er spyt også. Det kan fråde. Menneskets næsefløje har muskulatur. Det kan bevæge. Dette fletværk er dog langt mere udviklet på dyr af hundeslægten; og snuden er helt fremme og bevæger sig, snuser, korte sug - der stimulerer ¿nervus olfactorius¿, lugtenerven. Kap. 2 Det er lørdag, og efter en dejlig frokost blunder jeg på langs, mens Joachim og Olga leger på værelserne. Grum er glam. Vi skal bygge snemænd. Det er vor aftale. Jeg ligger præcist som yndet, lun og levende; jeg elsker at være mig. Et tilpas ryk og overkroppen er let løftet, som møblet foreskriver; nakken henover den ekstra pude og man er i den syvende krystalsfære. Det er triveligt. En sagte himmel harmonerer fyldige snefnug uden for karnapruderne. Jeg garanterer for, at Olga fra sit værelse også betragter farven hvid ... hvid, hvid ... et synkende verdensalt. Det sner i himle, sner i baggårde, i børneværelser og »theca cranii«. Det dæmmer sig op i børn, der engang skal være voksne. Ingen ved, om de i udvokset størrelse nogensinde vil finde tid og afslappet to- nus til igen at forbinde magien af barn, fylde og krystal. Barnlig er glæde; glædelig er barnet. Kap. 3 & 6 Elvira placerer det sidste service og forsvinder tilbage ud i køkkenet - hun er en violin i et orkester af mange. Kokken dirigerer. ... Elvira stryger energisk duge og andet stofligt tilbehør - så overkroppen duver bevægelsen, svinger brættets fulde længde. Hun læner sig ind i gerningen og er smuk, som kun en stuepige i funktion kan være. Hun forener krop, sind og gerning - i et nu. Fortsætter uden sideblikke. Intet knæk. ... ... ... Det er november. Den måned vinteren trækker i slud og mørke. Elvira gør sig farlig som et hundyr, men inderst inde er hun mild som en moder. 'Smæld!' Dugen vender luften, og hun bemægtiger sig øjeblikket og halvdelen af rummet - breder og bølger og dufter rent, hvidt og stivet. ... Jeg stavrer tekoppen til underlæben. Hvad formår et hanvæsen mod så kraftfuld en skønhedspol? Modstand lig nul. Tiltrækning. ePUB, 22.07.2015.

At overleve undergang - en mosaik af eksistensens stemninger: Uddrag fra »At overleve undergang - en mosaik af eksistensens stemninger« Del II: Hos familien Petrovanovic Kap. 1 Et anseeligt dyr stormer gennem gangen i retning af entrédøren en person træder ind uden at tilkendegive sig: konfrontation. Den tildækkede trækker en halo af vintermørke med ind. Gør ikke det! Under den kuttelignende kappe vanker mulmet. Ingen kender mørkets hulrum. ... Spythinden glinser læbe og hjørnetand, smører rovdyret. En berømt digter skrev: »Blut ist ein ganz besonderer Saft«. Det er spyt også. Det kan fråde. Menneskets næsefløje har muskulatur. Det kan bevæge. Dette fletværk er dog langt mere udviklet på dyr af hundeslægten og snuden er helt fremme og bevæger sig, snuser, korte sug - der stimulerer ¿nervus olfactorius¿, lugtenerven. Kap. 2 Det er lørdag, og efter en dejlig frokost blunder jeg på langs, mens Joachim og Olga leger på værelserne. Grum er glam. Vi skal bygge snemænd. Det er vor aftale. Jeg ligger præcist som yndet, lun og levende jeg elsker at være mig. Et tilpas ryk og overkroppen er let løftet, som møblet foreskriver nakken henover den ekstra pude og man er i den syvende krystalsfære. Det er triveligt. En sagte himmel harmonerer fyldige snefnug uden for karnapruderne. Jeg garanterer for, at Olga fra sit værelse også betragter farven hvid ... hvid, hvid ... et synkende verdensalt. Det sner i himle, sner i baggårde, i børneværelser og »theca cranii«. Det dæmmer sig op i børn, der engang skal være voksne. Ingen ved, om de i udvokset størrelse nogensinde vil finde tid og afslappet to- nus til igen at forbinde magien af barn, fylde og krystal. Barnlig er glæde glædelig er barnet. Kap. 3 & 6 Elvira placerer det sidste service og forsvinder tilbage ud i køkkenet - hun er en violin i et orkester af mange. Kokken dirigerer. ... Elvira stryger energisk duge og andet stofligt tilbehør - så overkroppen duver bevægelsen, svinger brættets fulde længde. Hun læner sig ind i gerningen og er smuk, som kun en stuepige i funktion kan være. Hun forener krop, sind og gerning - i et nu. Fortsætter uden sideblikke. Intet knæk. ... ... ... Det er november. Den måned vinteren trækker i slud og mørke. Elvira gør sig farlig som et hundyr, men inderst inde er hun mild som en moder. `Smæld!` Dugen vender luften, og hun bemægtiger sig øjeblikket og halvdelen af rummet - breder og bølger og dufter rent, hvidt og stivet. ... Jeg stavrer tekoppen til underlæben. Hvad formår et hanvæsen mod så kraftfuld en skønhedspol Modstand lig nul. Tiltrækning. Dänisch, Ebook.

Lieferung aus: Vereinigtes Königreich Großbritannien und Nordirland, e-bog til download, Gratis forsendelse.
Uddrag fra »At overleve undergang – en mosaik af eksistensens stemninger« Del II: Hos familien Petrovanovic Kap. 1 Et anseeligt dyr stormer gennem gangen i retning af entrédøren; en person træder ind uden at tilkendegive sig: konfrontation. Den tildækkede trækker en halo af vintermørke med ind. Gør ikke det! Under den kuttelignende kappe vanker mulmet. Ingen kender mørkets hulrum. … Spythinden glinser læbe og hjørnetand, smører rovdyret. En berømt digter skrev: »Blut ist ein ganz besonderer Saft«. Det er spyt også. Det kan fråde. Menneskets næsefløje har muskulatur. Det kan bevæge. Dette fletværk er dog langt mere udviklet på dyr af hundeslægten; og snuden er helt fremme og bevæger sig, snuser, korte sug – der stimulerer ´nervus olfactorius´, lugtenerven. Kap. 2 Det er lørdag, og efter en dejlig frokost blunder jeg på langs, mens Joachim og Olga leger på værelserne. Grum er glam. Vi skal bygge snemænd. Det er vor aftale. Jeg ligger præcist som yndet, lun og levende; jeg elsker at være mig. Et tilpas ryk og overkroppen er let løftet, som møblet foreskriver; nakken henover den ekstra pude og man er i den syvende krystalsfære. Det er triveligt. En sagte himmel harmonerer fyldige snefnug uden for karnapruderne. Jeg garanterer for, at Olga fra sit værelse også betragter farven hvid … hvid, hvid … et synkende verdensalt. Det sner i himle, sner i baggårde, i børneværelser og »theca cranii«. Det dæmmer sig op i børn, der engang skal være voksne. Ingen ved, om de i udvokset størrelse nogensinde vil finde tid og afslappet to- nus til igen at forbinde magien af barn, fylde og krystal. Barnlig er glæde; glædelig er barnet. Kap. 3 & 6 Elvira placerer det sidste service og forsvinder tilbage ud i køkkenet – hun er en violin i et orkester af mange. Kokken dirigerer. … Elvira stryger energisk duge og andet stofligt tilbehør – så overkroppen duver bevægelsen, svinger brættets fulde længde. Hun læner sig ind i gerningen og er smuk, som kun en stuepige i funktion kan være. Hun forener krop, sind og gerning – i et nu. Fortsætter uden sideblikke. Intet knæk. … … … Det er november. Den måned vinteren trækker i slud og mørke. Elvira gør sig farlig som et hundyr, men inderst inde er hun mild som en moder. „Smæld!“ Dugen vender luften, og hun bemægtiger sig øjeblikket og halvdelen af rummet – breder og bølger og dufter rent, hvidt og stivet. … Jeg stavrer tekoppen til underlæben. Hvad formår et hanvæsen mod så kraftfuld en skønhedspol? Modstand lig nul. Tiltrækning. Kindle Edition, Udgave: 1, Format: Kindle eBook, Etiket: Books on Demand, Books on Demand, Produktgruppe: eBooks, Offentliggjort: 2015-07-22, Udgivelsesdato: 2015-07-22, Studio: Books on Demand.

Lieferung aus: Deutschland, zzgl. Versandkosten.
del II: Hos familien Petrovanovic. 1. Auflage. del II: Hos familien Petrovanovic. 1. Auflage.

At overleve undergang - en mosaik af eksistensens stemninger ab 18.99 EURO del II: Hos familien Petrovanovic.